Debat

Kære medborgere, der tilfældigvis er SF medlemmer,

Jeres tankegang vedrørende vindmøller på Stevns, i Danmark, Europa og hele verden er håbløst forældet. I læser åbenbart kun ”Information” og holder jer til regeringens brochurer som ”Den gode proces” og vindindustriens oplysninger.

I disse dage bliver der truffet politiske beslutninger i Europas største industrination Tyskland, som vil påvirke markedet for vedvarende energi. Nu skal det være slut med det store selvbetjeningsbord for vindindustrien, investorerne og jordejerne. Uden subsidier ingen vindmøller.

Også i Danmark betaler alle el-forbrugere en overpris. Fra enlig pensionist over almindelig børnefamilie til højtlønnet par uden børn for 1. deres forbrug 2. abonnement 3. transport 4. offentlige forpligtelser 5. afgifter 6. moms. Det samme gælder for Danmarks firmaer. Elregningen er en kæmpe udgift og fungerer som omfordelingsmaskine.

Vil I ikke nok forklare jeres potentielle vælgere, hvor det sociale – ikke socialistiske – aspekt befinder sig i kendsgerningen, at befolkningen financier det festlige vindmølleeventyr for landets jordejere?

Nu vil I forhåbentligt ikke true med klodens undergang og CO2 besparelser. Med denne logik ville I jo fryde jer over hver eneste borger, der slet ikke bliver født, fordi unge par måske ikke ønsker at stiftefamilie på Stevns. Husk nu: 8,34 t CO2 (2010) per dansker per år! Og folk bliver ældre og ældre! Sikke en besparelse, I kunne få, hvis I skræmte folk væk!

At vindmøller ikke sparer CO2, er et faktum, som I nok ikke er så glade for.

Jeg citerer fra det tyske ”Der Spiegel” udgave 43/2013, 21.10.2013. Titlen hed: ”Sorte skygger” og refererer til den meget forøgede afbrænding af kul pga. vindmøller og co.

”Tysklands samtlige vindmøller, solcelleanlæg, vandkraftværker og biogasanlæg har indtil i dag ikke forringet Europas CO2 udstødning et eneste gram. Når økostrøm bliver til klimadræber, vil det være bedre endelig at stoppe projektet.”

Nej, kære SF, der skal ikke bygges flere vindmøller på Stevns – og andre steder. Ikke i nogens baggård. De er simpelthen klimaskadelige, urentable og skadelige for mennesker og naturen.

Greta Gallandy-Jakobsen,
Sønderbyvej, Karise

Siden et flertal af Stevns politikere besluttede sig for ikke at sætte kæmpevindmøller op på Stevns, er modstanden vokset mange steder i landet, og mange andre kommuner har også standset planerne om vindmøller. Medvirkende har været, at regeringen har sat en undersøgelse i gang af helbredseffekterne. Mange kommuner har indset, at det ikke giver mening at stille vindmøller op, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

Så udviklingen giver grund til håb for vindmøllemodstandere. Men alligevel er der grund til at tage emnet op i kommunevalgkampen, for det kan blive nødvendigt, at kommunalpolitikerne står fast på modstanden mod kæmpevindmøller i den kommende valgperiode. Måske vil vindmølleindustrien få held til at begrænse helbredsundersøgelsen, så den ikke omfatter de symptomer naboer oftest beretter om, såsom stress, migræne, træthed, sitringer i kroppen, depression og forhøjet blodtryk. Så skal kommunalpolitikerne stå fast og forlange en meningsfuld undersøgelse.

Samtidig er det muligt, at regeringen vil øge presset mod kommunerne eller gøre det lettere for dem at sætte vindmøller op. Miljøministeriet lægger f.eks. i en ny vejledning, der er i høring, op til, at kommuner skal benytte muligheden for at ekspropriere ejendomme for at skabe plads til vindmøller.

Af disse grunde har vi, som vælgere, et krav på at kende kandidaternes holdninger. Vi må vide, hvad kandidaterne til kommunalbestyrelsen tænker om kæmpevindmøller på Stevns.

Foreningen Nej til Kæmpevindmøller vil derfor opfordre kandidaterne ved kommunalvalget til at forklare nøjagtig, hvad de mener om kæmpevindmøller på Stevns.

Tilkendegivelserne vil vi dernæst lægge på hjemmesiden megamøller.dk til orientering for vælgerne.

Henrik Lando
Barupvejen 35
, Barup
4653 Karise

God dag,

desværre fik jeg ikke afsluttet mit mundtlige indlæg fra borgermødet i onsdags, da Cecilie Beck havde misforstået sammenhængen mellem vindmøller, CO2 og den globale opvarmning, som jo ligger vores nuværende regering meget på hjertet. Jeg har talt med hende senere. Hun forstod pointen.

Jeg vil ikke sige andet end:

Stevns Kommune har kun 8 % skov på sit areal på 5.501.900 hektar, nemlig 1386,9 ha (Gammel Stevns) plus 647,3 ha i Vallø Kommune. Det er de nyeste tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik fra året 2000. Jeg har ringet og sikret mig, at der ikke ligger nyere tal.

Danmarks gennemsnitlige skovareal er på 11 %. Stevns ligger altså under gennemsnittet og skovene tilhører private ejere, som er arvinger fra traditionelle “herremænd”, der i Christian, den IV. tid blev de eneste legitime skovejere.

Jeg har forhørt mig hos Hededanmark, hvor meget skov man kan få for 180.000.000 kroner (som de 6 Siemens Kragerup vindmøller har kostet)og fundet Miljøministeriets oplysning vedr. privat skovrejsning.

2 hektar skov koster 33.000 kroner, som kan søges støtte for. Det handler om 29.000 kroner. I 13 år vil der være yderligere tilskudsmuligheder.

Hvis kommunen ønsker at rejse en skov, kan der søges støtte, men der er kun 3 (tre) millioner kroner i 2013. Projektet Østerild har taget meget skov, der skal plantes ny skov og bevillingerne rakte ikke og bliver forlænget.

træ.dk fandt jeg en film fra UK på 15 minutter, som jeg vil bede jer hjerteligt om at ofre jeres tid på: En bekvem sandhed medium.wmv

I stedet for at betegne et vindkraftværk som en “grøn” og miljøvenlig foranstaltning, kunne man jo også vælge at gennemskue Kejserens nye klæder og sige:

Vindmøllen er ikke grøn, den er heller ikke noget, der kan plantes og vil leve i 200 år eller mere. En “windfarm” er ikke en bondegård. Vindmøllen er ikke menneskevenlig, ikke naturvenlig. Træer derimod er selveste den grønne natur. Mennesker og træer er en symbiose – og det gælder hele kloden. Der skal plantes træer, ikke vindmøller.

Der bliver overproduceret elektricitet, det argument for vindmøller er også forkert. De, der kender til børserne, der handler med strøm, ved det alt for godt. Desværre er det meget svært for almindelige borgere at gennemskue.

Maskinerne i det hele taget bliver mere effektive og bruger mindre el. De europæiske og industrilandenes befolkninger falder drastisk i de næste 30 år. Alt det kan let dokumenteres på EU siderne.

Der er ingen grund til panik, vi skal tænke langsigtet – ligesom Frederik V. med sin Fredskovsordning. Den gamle konge tænkte vitterligt på de kommende generationer. Og ikke på sin egen personlige fortjeneste i de næste 20 år, som nogle mennesker jo gør.

Med de bedste hilsener
Greta Gallandy-Jakobsen

Se artiklen her

Nu rinder tiden snart ud for høringsfasen vedr. megavindmøller på Stevns. Afgørelsen nærmer sig. Eller gør den?

Jeg ser Flemming Petersen (V) lufte et forslag om at se ”med helt friske øjne” på nye placeringer. Dvs. at borgerne kan se frem til en ny proces med udpegninger, høringsfrist, efterbehandling mv. Har Venstre – og velsagtens deres alliancepartnere S og SF – gennemtænkt, at de dermed starter en langsom katastrofe for Stevns?

Stevns tilhører heldigvis endnu ikke den del af det danske land, der lidet smagfuldt benævnes ”den rådne banan”. Det er de yderområder, hvor lav beskæftigelse, faldende befolkningstal og deraf vigende skatteindtægter ender i en dødsspiral. Men skal den ligefrem hjælpes på vej af den stevnske kommunalbestyrelse?

Boligmarkedet i Gl. Stevns kommune står nærmest bomstille. Liggetiderne kan tælles i år. Salgspriserne er dernede, hvor de ikke har været i årtier – den lave rente til trods. Hvordan forestiller V ,S og SF udviklingen vil blive – navnlig i landsbyer og i det åbne land, hvis der ligger en tikkende bombe i form af nye potentielle områder på Rådhuset?

Dét kan ende i tomme huse, der bare kalder på en Låsby-Svendsen type og en type lejere, der medbringer behov for social støtte.

Men nej, nu glemmer jeg jo helt, at Stevns Kommune selv lufter en vision i Debatoplægget om at agere en slags Låsby Svendsen. Nemlig opkøbe med det formål at nedlægge boliger i det åbne land. For dermed at skabe sorte huller på landkortet, hvor man helt uden bøvl fra naboer kan opføre de ønskede kæmpevindmøller.

Nedlægge boliger i det åbne land! Undskyld, kære politikere,j men er I gået fra forstanden? Landområderne er bosætningsmæssigt Stevns største aktiv. Som Hein Heinsen så glimrende har beskrevet tidligere.

Vindmøller er industrianlæg og bør derfor principielt stå i industriområder. Og hvor i de omfangsrige planer for kommune og region står der, at der kan udlægges industriområder i det åbne land? Afstandskravene vedr. støj er mildt sagt utilstrækkelige, og desuden er de ekstremt forgrimmende, rent landskabsmæssigt.

Opfordringen til den samlede kommunalbestyrelse er at tage planen af bordet og erklære Stevns for uegnet til opførelse af kæmpemøller på land. Samtidig kunne I gå tilbage til jeres respektive moderpartier og fortælle, at stemmekvæget vanskeligt lader sig trække til truget. Husk også lige at nævne, at stevnsboerne er uegnede til straf i form af Landsplandirektiver, hvis det skulle komme dertil. Energiforliget må genforhandles og energimålene justeres til et realistisk niveau. Møllerne må ud på vandet, hvis de fortsat skal anses for så pinende nødvendige for det globale klima. I bliver ikke alene – senest så jeg Koldings borgmester havde fået en mavefornemmelse, der tilsagde ham at tage vindmølleplanen af bordet.

Min egen fornemmelse sidder ikke i maven. Den sidder i øjet og ørerne og hjertet, hvor de store flader og vide horisonter har en særlig plads.

Når det kommer til navnlig område 4 og 5, Holtug/ Råby områderne, har I så tænkt på, hvordan Stevns så velkendte og massivt markedsførte klintekyst med de skiftende lag af flint og kridt for fremtiden vil tage sig ud fra søsiden?

Vi kommer til at ligne en kæmpelagkage med alt for høje lys i!

For øvrigt frarådes der i et 88 siders notat fra Miljøministeriet at opstille megamøller tæt på klintekyster. Det står på side 8 og ligger på kommunens hjemmeside.

Tak for ordet, Stevnsbladet.

Venlig hilsen

Lis Andersen
Højgårdsvej 2
4660 Store Heddinge

 

 

 

Heller ikke på Nordstevns er stemningen positiv til opsætning af store vindmøller i lokalområdet. På bare ganske få dage har 268 underskrivere fordelt på 210 husstande støttet en indsigelse mod kæmpevindmøller i område 4 og 5. Underskrifterne er samlet i områderne Holtug , Sigerslevog Råby.

Alle 268 indsigelser vil blive afleveret torsdag den 31. januar på Stevns Kommune. Vi håber, politikerne vil leve op til deres ansvar og varetage stevnsboernes interesser og tage planen af bordet.

Tak til alle for den store opbakning til vor lokale protest. Til de, der ikke var hjemme: Det er stadig ikke for sent at gøre indsigelse. Personligt eller ved at gå ind på megamøller.dk

Med venlig hilsen
Grazyna Sørensen, Holtug Bygade 10. og
Lisbet Hess, Holtug Bygade 14. 4660 Store Heddinge.

Jeg spørger: Befinder Danmark sig i en undtagelsestilstand? G.G.-Jakobsen

Undtagelsestilstand” bliver defineret sådan: En retslig tilstand hvor normale love og rettigheder er sat ud af kraft, på grund af omstændigheder, der truer samfundets struktur eller eksistens.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark har tiltrådt, udpeger nogle regler omkring undtagelsestilstanden – artikel 15 siger kort, at en nation kan træffe forholdsregler, der fraviger de normale menneskerettigheder, hvis dens eksistens er truet. Det kræver, at Europarådet holdes underrettet og visse menneskerettigheder kan aldrig fraviges, retten af have liv og lemmer i behold. (ikke drab, ikke tortur tilladt)

Jeg fik det uhyggelige indtryk af Damarks katastrofetilstand, efter jeg havde læst VVM rapporten, der blev udfærdiget for Kragerup Gods’ planen om at opstille 6 Siemens vindkraftværker på 3 MW. Som bekendt havde Stevns Kommune inviteret til en bustur, som skulle give et indtryk af disse møllers placering.

Jeg fik hjertebanken, da jeg så den forfærdelige ødelæggelse, som dette 180.000.000 kroner projekt har bragt med sig. Det sørgelige syn ønsker de færreste Stevnsborgere at opleve på vores egn.

Næste dag fik jeg printet VVM redegørelsen, har læst den og er stødt på følgende:

Disse vindmøller til en pris på 180 millioner kroner har sat alle love og bekendtgørelser ud af kraft, som stod i vejen for dette åbenbart økonomisk interessante projekt. Vi er ikke blevet informeret om de klimapolitiske intentioner, der har ført til dette byggeri, men om den forunderlige situation, at Nordea gerne ville låne penge til det fattige gods. Man havde glæde af Go-high- projektet, men det andet battede ligesom mere. At lade turister klatre i trækronerne er ikke så lukrativ for godset. Det store lån forventede man at kunne betale indenfor de kommende 10 år.

Følgende fakta skræmmer mig, når jeg tænker på Juellinge Gods og Gjorslev:

Der blev bygget med alle de miljøbelastende konsekvenser her:

  1. i et herregårdslandskab.
  2. - i området af en fredsskov
  3. - i et habitatområde for flagermus
  4. - i et ”særligt landbrugsområde”
  5. - indenfor Vejdirektoratets oprindelige grænse
  6. - i et potentielt vådområde, Planloven § 35, stk.1
  7. - indenfor Nordrup Kirkes beskyttelseslinje
  8. OG indenfor støj- og skyggegrænsen for beboelse

 

Kære søde kommunalpolitikere, hvad sker der? Synes I ikke selv, at det er meget uhyggeligt?

Inden VVM undersøgelsen blev lavet, var projektet åbenbart en besluttet sag: Der skulle opstilles vindmøller, koste hvad det ville. Nu drejede det sig udelukkende om, at få formaliteterne på plads og alle forhindringer af vejen.

Det samme må aldrig ske for Stevns!

Kan I selv se, hvordan jeres VVM redegørelse ville se ud, hvis I gennemførte jeres plan?

  1. Verdens Kulturarv – gør ikke noget, turisterne kommer alligevel kun til klinten
  2. Nordeuropas fugletræk sluse – det har vi ikke undersøgt, vi har heller ikke belæg for noget og det har andre nok heller ikke
  3. flagermus – der er nok ikke nogen, ellers fjerner vi lidt skov og især de høje træer. Vi må jo beskytte flagermusene for rotorslag. Når de er væk, kan de ikke dø på en pinlig måde. DET er Kragerups opskrift!!!
  4. Herregårdslandskab – vi giver bare dispensation, så går det nok
  5. Fredede bygninger – vi holder jo de lovlige afstandskrav
  6. Fortidsminder – der kommer jo ikke nogen og kigger derfra
  7. Små veje – de bliver jo genetableret om 20-30 år.
  8. Vandbeskyttelseslinje – vi giver bare dispensation, det er ikke så slemt
  9. Vindmøllestøj – vi synes ikke, at det kan måles og bevises, derfor eksisterer den nok ikke.

Konklusion: Hvis folk bare ejer deres mølle, er alt godt. ”Own pigs don’t smell!

Kære politikere: MED LOV SKAL LAND BYGGES! Er det virkeligt nødvendigt at minde jer om det? Gamle Valdemars indledning til den Jyske Lov siger det, der har holdt i mange hundrede år:

Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så alle kan vide og forstå, hvad loven siger. – Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, der bor i landet.

 

Artikel_i_WeekendavisenSMALL

Vindindustrien bestemmer selv reglerne

Læs artiklen fra Weekendavisen 25. januar 2013 ved at klikke på ovenstående foto eller her.

Dagbladet har lavet en artikel om busturen søndag den 20. januar 2013.
Download den her

Emne: anmodning om møde: helbredsproblemstillinger vedr. naboskabet til industrielle vindmøller
Att.: Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag
Miljøminister Ida Auken
Klima-,energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Fmd. for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Julie Skovsby
Næstformand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Hans Andersen
Administrerende direktør, SundhedsstyrelsenElse Smith
Vi er en gruppe af læger, der er bekymrede over den massive udbygning af vindmøller på land, der aktuelt er planlagt overalt i landet. Større møller og dermed større grad af støj og skyggekast skaber tiltagende problemer for vindmøllenaboer.
Ofte udnyttes minimumsafstanden og støjgrænsen til det yderste for at få plads til en så stor vindmølle som muligt. Dette betyder, at der vil være en hel del naboer,som uden tvivl vil opleve en øget risiko for kronisk genevirkning,søvnforstyrrelser samt nedsat helbredsrelateret livskvalitet (1,2,3,4,5).
Dette er bekymrende da disse faktorer vidner om et kronisk aktiveret psykologisk og kropsligt stressrespons på samme måde, som det kendes fra naboer til stærkt trafikerede veje. Naboerne til stærkt trafikerede veje har en forøget risiko for bl.a. forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom.
På samme måde skriver Gösta Bluhm og Mats Nilsson om vindmøllestøjen i deres seneste review, bestilt af den svenske miljøstyrelse (6):”…the effects on the cardiovascular system by noise are assumed to be stressrelated and triggered by noise annoyance and sleep disturbance (Babisch 2002). Windturbine noise is causing noise annoyance, and possibly also sleep disturbance,which means that one cannot completely rule out effects on the cardiovascularsystem after prolonged exposure to wind turbine noise, despite moderate levels ofexposure…”
Man kan altså ikke afvise, at kronisk eksponering for vindmøllestøj medfører et forøget psykologisk og kropslig stressrespons og dermed over tid øger risikoen for hjertekarsygdomme.
Sammenligner man dosis-respons sammenhængene for hhv. vindmøllestøj og trafikstøjer der slående forskelle (7,8):* 8 % af vej-naboerne er stærkt generet ved den vejledende grænseværdi fortrafikstøj på 58 dB Lden.* 10 % af vindmølle-naboerne er stærkt generet ved den danske grænseværdi for vindmøllestøj ved støjfølsomme arealer på 39dBA ved 8m/s (=45,4dB Lden)* ca. 22 % af vindmølle-naboerne er stærkt generet ved den danske grænseværdi for vindmøllestøj ved åbent land på 44dBA ved 8m/s (=50,4dB Lden)
De danske vindmøller opstilles typisk i det “åbne land”, hvor støjgrænsen er 44dBAved 8m/s. Her tillader de gældende danske regler, at ca. 22 % af naboerne føler sig stærkt kronisk generet og dermed vil have en øget risiko for sygdomme afledt af en kronisk aktiveret fysiologisk stress-tilstand. Dette er ikke rimeligt.
Vi skriver derfor til jer som bekymrede læger, der synes, at vi har en pligt til at blande os i energidebatten i den udstrækning den influerer på menneskers helbred.
Skal vi ikke hellere planlægge med vindmøller på havet (eller på land med god afstand til naboerne), således at vi sikrer os imod sygdomme hos naboerne i fremtiden? Det vil unægteligt være noget af en samfundsmæssig fejlinvestering, hvis det viser sig, at en del af naboerne over tid bliver syge. Men det er nu, der skalhandles – og ikke om 5 – 10 år, når problemerne begynder at melde sig.
Man ved ikke nok om vindmøllestøj og dets helbredseffekter, og der er et akut behov for en mere grundig sundhedsfaglig forskning på området. Indtil da, mener vi somdet franske medicinske akademi (9), at man bør planlægge konservativt for at undgå skade på naboerne. Dette er den naturlige konsekvens, hvis man respekterer det internationalt anerkendte forsigtighedsprincip “The Precautionary Principle”, som det er defineret af EU:‘The precautionary principle applies where scientific evidence is insufficient, inconclusive or uncertain and preliminary scientific evaluation indicates that there are reasonable grounds for concern that the potentially dangerous effects on the environment, human, animal or plant health may be inconsistent with the highlevel of protection chosen by the EU’.
Det er ikke uden grund, at EU har udråbt støjeksponering i nærmiljøet som en af de største helbredsudfordringer, EU står overfor.”Det er en integreret del af Fællesskabets politik at nå et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed og miljø, og en af målsætningerne er beskyttelse mod støj. I grønbogen om fremtidens støjpolitik tog Kommissionen støj i miljøet op som et af de vigtigste miljøproblemer i Europa.”(10)
Hele problemstillingen skærpes yderligere, da det har vist sig, at vindmøllerne støjer mere om natten end det som støjberegningerne viser på papiret på projekteringstidspunktet. Van den Berg viste i 2003, at der om natten under derette atmosfæriske forhold kunne være en forskel på op til 15dB mellem detberegnede niveau på papiret og støjen i virkelighedens verden (11). Schneider viste en 7dB overskridelse i 2007.
Det er altså rimeligt at antage, at vindmølle-naboerne oplever væsentligt højere støjeksponeringsniveauer om natten, end det beregnede niveau på papiret på projekteringstidspunktet. Dvs. at ikke engang gældende dansk lovgivning er overholdt, hvis man måler støjen om natten under de rette atmosfæriske forhold. Den nye bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra vindmøller er på vej. Den vil desværre ikke forebygge gener hos naboerne på nogen som helst måde. Beregningsmetoden har modtaget stor kritik af Aalborg Universitet, som har verdens førende forskere på dette område. Et af hovedproblemerne i bekendtgørelsen er støjisolationstallene, der er alt for optimistiske i forhold til de dansk hjemsstøjisoleringsgrad. Derudover indeholder bekendtgørelsen direkte forringelser i forhold til, hvordan man forholder sig til måleusikkerhederne ved kontrolmåling.
Bekendtgørelsen tillader faktisk 22dBA lavfrekvent støj indendørs; hvor der er en absolut grænse på 20dBA fra alm. industristøj. Vi anmoder om et kort møde med respektive Sundheds-, Miljø- samt Klima- og Energiministeren på ca. 30-60min, hvor vi kort kan redegøre for de helbreds- og sygdomsmæssige problemstillinger vedr. naboskabet til industrielle vindmøller, der ikke er omfattet af den omtalte bekendtgørelse.
Vi foreslår en stramning af gældende støjgrænser, mere sikre beregningsmetoder samtat der umiddelbart afsættes ressourcer til at gennemføre sundhedsfaglige undersøgelser; der kan belyse problemstillingen på et større og mere sikkert datagrundlag.
Mvh Mauri Johansson, Speciallæge i Samfundsmedicin/Arbejdsmedicin, MHH Peter Prinds, Speciallæge i Ortopædkirurgi Christian Buhl, Læge, PhD-studerende
KILDELISTE:
1. Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship; J. Acoust. Soc. Am. 116 (6), December 2004
2 Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being indifferent living environments; Occup Environ Med 2007;64:480–486
3. Response tonoise from modern wind farms in The Netherlands; J. Acoust. Soc. Am. 126 2, August2009
4. Health aspects associated with wind turbine noise—Results from three fieldstudies; Noise Control Eng. J. 59 (1), Jan-Feb 2011)
5. Evaluating the impact ofwind turbine noise on health-related quality of life; Noise & Health, Sept-Oct2011; 13:54,333-9)
6. Infrasound and low frequency noise from wind turbines:exposure and health effects; Environ. Res. Lett. 6 (2011) 035103 (6pp)
7. The“Genlyd” Noise Annoyance Model”, Delta
8. “Sammenhæng mellem vindmøllestøj oghelbredseffekter”, Delta 2011
9. Le retentissement du fonctionnement des éoliennessur la santé de l’homme. Bull. Acad. Natle Méd., 2006, 190, no3 : 753-754
10.EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/49/EF af 25. juni2002 om vurdering ogstyring af ekstern støj
11. Effects of the wind profile at night on wind turbinesound; Journal of Sound and Vibration; doi:10.1016/j. jsv. 2003.09.050

Tak Greta Gallandy-Jakobsen og ægtemand – og til mange andre på Hellested-egnen – for glimrende og vægtige indlæg.
Jeg er en af de mange borgere, der nu ser historien fra den forrige vindmølleplan, gentage sig. Forhåbentlig gentager historien sig lige til slutpunktet, hvor såvel Gl. Stevns som Vallø planen faldt. På Stevns, fordi det daværende Storstrøms Amts Planafdeling reddede os gennem en præcisering af afstandskravet mellem mølleklyngerne. I Vallø  måtte A og V tage den af bordet, da flertallet smuldrede.
For mig er der ingen tvivl om, at megamøller på land i Danmark, er en gigantisk fejltagelse. I denne omgang skabt i uskøn forening af idealistiske klimaforkæmpere (flest bosat i byerne), Auken-romantikere og sultne socialdemokrater med ondt i jobskabelsen, liberale partier samt en vindmølleindustri, der dengang og nu er blandt landets værste og mest magtfulde lobbyister. Ganske skruppelløse.
Det gamle dogme lød: Man kan ikke have en produktion og eksport uden et stærkt hjemmemarked. Det er det, politikerne nu atter forsøger at skaffe de troløse vindmøllefabrikanter, der ubekymret flytter arbejdspladser ud af Dk.
Ikke bare Østerild, men hele det åbne danske land skal være et testcenter og reklamesøjle for en industri, der gennem tiden har været uhyrligt subsidieret.
Når du efterrspørger de lokale politikeres interesse, er det vel en nøgle til forståelse, at samtlige partier var med i det Energiforlig, der forudsætter Danmark uafhængig af fossile energikilder. Vindmøllestrøm skal  udgøre 50 prct. af forbruget.
Det gale er, at problemet med at lagre vindmøllestrøm, stadig ikke er løst. Derfor kan den ikke indgå som primær energikilde, når man henser til forsyningssikkerheden, der er samfundsbærende.
Desuden er vindmøller stadig ikke på nogen måde rentable – altså økonomisk selvbærende. Bemærk Vestas holdt vejret, mens Obama var igang med forhandlinger om budgettet, der endte med, at grønne tilskud blev bevaret overthere.
For mig er alene det landskabsødelæggende nok til at sige nej til vindmøllerne. Det er mig ganske uforståeligt, at lokalt bosiddende politikere kan finde på at overplastre gl. Stevns med megamøller.
Det at øjet kan findel hvile i landskabet, vil være en saga blot. De store møller vil kunne ses milevidt på den store flade, øst for Ådalen. Selv Stevns Klint ( Holtug og delvis Råbymøllerne) skånes ikke.
Det bidrager yderligere til ubehaget, at der er fine gaver til såvel kommunen som til omkringboende lodsejere, hvis vi accepterer møllerne. Ca. 200.000 kr. pr mølle til lokale formål, samt afkast på ca. 18%  til de, der vil investere i vindmølleanparter inden for en radius på 4 km. fra møllerne.
Det er ikke en sund forretning, men ren bestikkelse. Betalt af dine og mine skattepenge
Når Birgit Smedegård korrekser folk for at bringe etik ind i argumentationen, så er mit svar, at der i allerhøjeste grad kan anlægges etiske og moralske betragtninger af disse “returkommisioner”. For naboer der er imod vindmøller, fordi de truer livskvalitet og sundhed, er det at føje spot til skade med disse belønninger, som vi alle er med til at betale.
Gennemføres planen, kan vi alle se frem til tunge tider, hvor bosætningen vil gå i stå. Hvem gider bo i det åbne land med mange prajktiske gener, hvis det bedste og fineste, stilheden, mørket og det smukke landskab er borte.
Og så kunne jeg godt tænke mig at se de mange politiske strudse tage hovedet ud af busken og fortælle os sagesløse borgere, hvilke perspektiver, de ser i planen.

Lis Andersen

Ifølge Dagbladet, Stevns-siden den 19. januar, så har 4 af kommunalbestyrelsens medlemmer meldt klart ud, at de ikke vil stemme for kæmpevindmøller på Stevns.

Det drejer sig om Bjarne Østergaard Rasmussen, Venstre, Varly Jensen, DF, Ole Bech-Jensen og Thor Grønbæk, Konservative.

Den gode proces: Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægningen?”

Når man fisker med net, kan man få en forunderlig bifangst. Fornylig havde vi succes med internet siden ”Den gode proces”, som er udgivet i harmonisk broderskab mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

På forsiden ser vi et solbeskinnet dansk landskab, i forgrunden blafrer farvestrålende tøj lystigt i vinden. Hvor kan vi dufte renheden! Vind er godt.

Og i baggrunden snurrer danske Vestas vindkraftanlæg rundt og rundt.

Hvis der også var lyd på, ville vi høre lykkelige børnestemmer synge:

Vingerne på Vestas,
de kører rundt rundt rundt,
rundt rundt rundt –
Vingerne på Vestas
de kører rundt rundt rundt.

Ikke langt fra byen
Sikke et lykkeligt folk, danskerne må være. De kan udnytte vinden på rigtig mange

måder. Det må vi kalde grøn energi eller VE, vedvarende energi.

At borgernes VE og VEL ligger brochurens ophavsmænd på sindet er åbenlyst.

Inde i brochuren er der nemlig gemt et morsomt brætspil, der er udtænkt til landets kommunalbestyrelser, der skal lære at tackle folkets/borgernes/naboernes evt. modvilje mod vindkraftværker i baghaven.

Man spiller med 2 hold, første hold består af Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien, det andet hold er den uoplyste beboer på landet. Spillet går ud på at slå alle de ærgerlige forhindringer af banen for så til sidst at lande på målet: TILSLUTTET ELNETTET! Tata! Til gavn for vindindustrien, men ikke borgerne.

Skal man grine eller græde, eller begge dele? Først og fremmest er det forstemmende, at de danske borgere på landet bliver betragtet som udtalt uintelligente. Hele den såkaldte ”gode proces” er sådan konstrueret, at der på intet tidspunkt bliver nævnt risikoen for, at en stor del af befolkningen kunne sige nej til vindkraftværker i deres landskab.

Og de nye vindmaskiner erkraftværker. Ingen tvivl om det. De fleste kan ikke forstille sig, hvad 150 meter oppe i højden er. Det er ca. 5 x Stevns Fyr, som måler 27 meter. Når man stiller sig op på fyrets udsigtsplatform, ville man kunne se samtlige vindværker, som kommunen ønsker sig så inderligt.

Den kritiske borger, som vindindustrien og deres venner øjensynligt opfatter som en irriterende støjkilde, kommer til at spørge sig selv: Hvorfor vil kommunen så gerne have denne form for industri over hele landskabet, som larmer og dermed gør folk syge og skæmmer naturen? Hvad er deres umiddelbare gevinst?

De behøver jo ikke. Kommunen har lov til at afvise vindmølleplaner, der er ingen sanktioner i form af bøder. Der kommer ikke en invasion af lastbiler med kran og smider vindmøller hist og pist i landskabet af sig selv. Uden invitation fra kommunen kommer der ikke vindkraftanlæg hjem i baghaven!

Greta Gallandy-Jakobsen
Sønderbyvej 4
Juellinge

Billeder siger mere end ord. Prøv at gå på nettet og se selv. Youtube.com har dokumentation for de horrible betingelser, fugle og flagermus lever under, når megavindmøllerne er blevet de nye ”ressourcestærke” beboere i landskabet. Se ”Vulture accident”, hvis du tør. Eller ”Fatal Attraction: Birds and Wind Turbines”. Hvis du interesserer dig for flagermus, er der ”Bats interacting with Wind Turbines” og ”A Message from a Bat about Industrial Wind Turbines”.
For at se rovfugle, der er blevet klippet ihjel af en vindmølle, behøver man ikke rejse langt. I 2010 blev der fundet en svært skadet Rød Glente i en have i Lyderslev. Den manglede sin venstre vinge og have slæbt sig få hundrede meter af sted fra ulykkesstedet, en af vindmøllerne tæt ved landsbyen.
Og det er det, vindmøllerne gør: De klipper vinger på rovfugle, der intetanende svæver og kredser i luften tæt på rotorbladene. Da der i Danmark hverken består dagligt opsyn omkring vindmøller eller pligt til at indberette døde rovfugle under vindmøller, er det svært at komme med et nøjagtigt tal. Der foreligger dog beregninger fra den tyske ornitologiske forening NABU, som advarer om høje dødstal ved megavindmøller. 6 rovfugle per år per vindmølle må man kalkulere med.
Vil vi virkelig af med vores fugleliv på Stevns?
Turisterne får lovet et fantastisk syn på efterårsdage: ”På gode dage kan der komme over 5000 rovfugle af mange forskellige arter. Ørne, høge, våger og glenter.” Sådan står det i turistinformationen. Kan det være rigtigt, at vi på den ene side er stolte af fugletrækket på Stevns og på den anden side nægter at se sandheden i øjnene: At der vil dø mange rovfugle i de kommende år, hvis megavindmøllerne bliver en realitet på Stevns?
Andre fugle vil bare trække sig bort fra området: Lærker, viber, stær, tårnfalke og gærdesmutte undviger vindmøller. Der foreligger mange resultater fra internationale undersøgelser. Der findes mange nyttige informationer på ”stilhed.eu” og ”EPAW.com”, der er forskningsbaserede og udførlige. Det er jo altid bedst, at se selv.

Greta Gallandy-Jakobsen og Hans Plesner Jakobsen
Sønderbyvej 4, 4653 Karise

Nu har jeg fuldt debatten om de nye store vindmøller, hvor jeg oplever det som David mod Goliat, og jeg læser Birgit Smedegårds indlæg i Stevnsbladet den 5. januar, som om der kun er én løsning på vedvarende energi, og det er de store møller på land. Hvorfor ikke lade Stevns kommune være i front på andre energiområder, som ikke har de samme gener som vindmøllerne. Jeg finder det også noget fordrejet, hvis Birgit Smedegård mener, at vi kan snakke generne væk, hvis vi blot kan få en økonomisk gevinst ved at oprette vindmøllelaug.
Når jeg tænker tilbage på tiden med naboskabet til de tre vindmøller, dog kun små i forhold til dem man nu vil opsætte, så er der ikke på noget tidspunkt, hvor jeg har kunnet sige, ”ok det lever jeg med ” nej, for vi bliver daglig mindet om støjen, specielt om sommeren hvor man vil side og læse avisen i fred.
I debatten oplever jeg forsat, et manglende fokus på blinkene, som møllevingerne giver, når de bryder solens stråler. Min gamle nabo kunne berette, hvordan blinkene var så generende, at han måtte hænge en sæk for sidevinduet i traktoren, når han kørte og behandlede sin mark, forår og efterår. Så kan man godt forstå de gener der opstår, hvis man får glimtene ind i sin stue.
Vil politikkerne overveje andre løsninger på vedvarende energi, der eventuelt kunne give arbejdspladser på Stevns? eller har man låst sig fast på det som har de største gener som man endnu ikke kender det endelige omfang af.

Leif Jørgensen
Lundevej 34, Hårlev

1965 sagde nej!
Vi siger NEJ til kæmpevindmøller på Stevns - hvad siger du? Deltag i debatten.

Debat-300x100

 

Nye kommentarer