God dag,

desværre fik jeg ikke afsluttet mit mundtlige indlæg fra borgermødet i onsdags, da Cecilie Beck havde misforstået sammenhængen mellem vindmøller, CO2 og den globale opvarmning, som jo ligger vores nuværende regering meget på hjertet. Jeg har talt med hende senere. Hun forstod pointen.

Jeg vil ikke sige andet end:

Stevns Kommune har kun 8 % skov på sit areal på 5.501.900 hektar, nemlig 1386,9 ha (Gammel Stevns) plus 647,3 ha i Vallø Kommune. Det er de nyeste tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik fra året 2000. Jeg har ringet og sikret mig, at der ikke ligger nyere tal.

Danmarks gennemsnitlige skovareal er på 11 %. Stevns ligger altså under gennemsnittet og skovene tilhører private ejere, som er arvinger fra traditionelle “herremænd”, der i Christian, den IV. tid blev de eneste legitime skovejere.

Jeg har forhørt mig hos Hededanmark, hvor meget skov man kan få for 180.000.000 kroner (som de 6 Siemens Kragerup vindmøller har kostet)og fundet Miljøministeriets oplysning vedr. privat skovrejsning.

2 hektar skov koster 33.000 kroner, som kan søges støtte for. Det handler om 29.000 kroner. I 13 år vil der være yderligere tilskudsmuligheder.

Hvis kommunen ønsker at rejse en skov, kan der søges støtte, men der er kun 3 (tre) millioner kroner i 2013. Projektet Østerild har taget meget skov, der skal plantes ny skov og bevillingerne rakte ikke og bliver forlænget.

træ.dk fandt jeg en film fra UK på 15 minutter, som jeg vil bede jer hjerteligt om at ofre jeres tid på: En bekvem sandhed medium.wmv

I stedet for at betegne et vindkraftværk som en “grøn” og miljøvenlig foranstaltning, kunne man jo også vælge at gennemskue Kejserens nye klæder og sige:

Vindmøllen er ikke grøn, den er heller ikke noget, der kan plantes og vil leve i 200 år eller mere. En “windfarm” er ikke en bondegård. Vindmøllen er ikke menneskevenlig, ikke naturvenlig. Træer derimod er selveste den grønne natur. Mennesker og træer er en symbiose – og det gælder hele kloden. Der skal plantes træer, ikke vindmøller.

Der bliver overproduceret elektricitet, det argument for vindmøller er også forkert. De, der kender til børserne, der handler med strøm, ved det alt for godt. Desværre er det meget svært for almindelige borgere at gennemskue.

Maskinerne i det hele taget bliver mere effektive og bruger mindre el. De europæiske og industrilandenes befolkninger falder drastisk i de næste 30 år. Alt det kan let dokumenteres på EU siderne.

Der er ingen grund til panik, vi skal tænke langsigtet – ligesom Frederik V. med sin Fredskovsordning. Den gamle konge tænkte vitterligt på de kommende generationer. Og ikke på sin egen personlige fortjeneste i de næste 20 år, som nogle mennesker jo gør.

Med de bedste hilsener
Greta Gallandy-Jakobsen

Skriv et svar

1965 sagde nej!
Vi siger NEJ til kæmpevindmøller på Stevns - hvad siger du? Deltag i debatten.

Debat-300x100

 

Nye kommentarer